FAMILIERET

ÆGTESKAB

Ved indgåelse af ægteskab får ægtefæller delingsformue som formueart, medmindre de aftaler andet eller har modtaget arv eller gave, som tredjemand har bestemt skal være modtagerens særeje.

Ægtefællers valg af formueart har en lille betydning under ægteskabet. Formuearten får dog stor betydning ved separation/skilsmisse eller dødsfald. Det er en god ide, at I begge har helt styr på konsekvensen ved at indgå et ægteskab og får taget stilling til, hvad der skal ske med jeres formue, hvis I bliver skilt eller ved dødsfald.

Vi yder rådgivning til dig om konsekvenserne af delingsformue og de andre formuearter. 

Ægtepagt

Forlovede og ægtefæller har mulighed for ved ægtepagt at bestemme en anden formueordning end delingsformue.

Sædvanlige, rimelige pensionsopsparinger indgår ikke i en bodeling mellem ægtefæller. Ægtefæller har dog mulighed for via ægtepagt at aftale, at visse pensioner skal deles ligeligt.

En ægtepagt skal underskrives og tinglyses for at være gyldig. Man kan lave en ægtepagt både op til ægteskabets indgåelse, og efter at man er blevet gift.

Vi yder rådgivning til dig om mulighederne for etablering af en ægtepagt og hjælper gerne med at udfærdige ægtepagten.

Rådgivning før de store beslutninger træffes

Inden du træffer beslutning om ændring af formueordningen eller oprettelse af en ægtepagt, kan det anbefales, at I gennemgår jeres overvejelser med en familieadvokat.

Vi kan blandt andet hjælpe med:

  • Rådgivning om formueordning mellem ægtefæller
  • Udfærdigelse af samejeoverenskomst
  • Udarbejdelse af ægtepagt
  • Udarbejdelse af andre aftaler mellem ægtefæller, herunder gældsbreve
  • Overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller
Bolighandler
Arv og testamente